Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
at det kun tog sig ud som et Hidsighedsudbrud, og
med et overlegent Smil svarede han blot:
»Du er vaagnet i ondt Humør, bitte Jonas! Det,
Du der siger, faar Du ikke en Gang Dig selv til
at tro!«
Et Smil kan være saa bredt, at det bliver
utaale-ligt for den Taalmodigste, og Dimlings Smil var det
bredeste, jeg har set; det gik udenfor hans Ansigt til
begge Sider. Jeg var desuden ikke saa besindig i det
Øjeblik, som jeg burde have været — det er man jo
sjælden, naar man ikke kan frikende sig selv for
Medskyld i en Ulykke! — og til Svar paa hans Beskyldning
for Morgengnavenhed var jeg lige ved at give ham en
Ladning endnu drøjere Sandheder, men i det Samme
udbrød han:
»Ser Du ham, som kommer tværs over Gaden
dernede? — Vil Du ogsaa sige, at han har haft mig
til Nar?«
Det var Translatør Nielsen, der kom for at bringe
mig nogle oversatte Dokumenter. Desværre:
Udfordringen var for overmodig, jeg var for opirret, og Fristelsen
blev som Følge deraf for stor.
»Har Du Lyst til at vide, hvad han siger, saa
bliv herinde i Sovekamret, men rør Dig ikke, hvis Du
faar Mere at høre, end Du skøtter om« — var jeg
haard nok til at svare, tog saa min Slobrok paa, gik
ind i Dagligstuen og lod Døren staa paa Klem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
