Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Ord og de Replikker, han havde hørt gennem Døren.
Vi kom stadig tilbage til Peblingesøen!
Hele den Dag og den følgende Nat maatte jeg
formelig holde Vagt over ham,’ for at han ikke i sin
Fortvivlelse skulde foretage sig noget altfor Desperat.
Han vilde hverken spise eller drikke. Hvorfor
skulde han forlænge en Tilværelse, der kun gjorde ham
til Spot og Spe for hele Verden? Lokke ham ud af
Huset var umuligt. Han vilde ikke gaa om paa
Gaderne og gøre Opsigt som en Bavian eller Haleneger,
der var desserteret fra Menageriet. Her i København
var han en Umulighed, det havde han faaet Vished
om; men hvorhen skulde han rejse herfra? Overalt
udenfor Molboernes Land vilde han jo ogsaa være
umulig, fordi han var en saa komplet Molbo, og mellem
sine Egne havde han gjort sig endnu mere umulig, end
han vilde være mellem andre Folk. Kort sagt: Han
kunde kun tænke sig en Udvej og den gik — ad
Peblingesøen til!
Det var trøstelige Udsigter for mig. Hvis jeg ikke
behandlede ham med den yderste Delikatesse, hvis jeg
blot lod ham ane, at ogsaa jeg betragtede et Samliv
med ham som en af de værste Muligheder, jeg kunde
tænke mig, saa overgav jeg ham lige frem til
Fortvivlelsen, og gik jeg ind paa at være hans eneste Ven
og Trøster, saa kunde jeg udsætte mig for at blive det
for Livstid. Hvad skulde jeg gøre?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
