Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Efter den ulykkelige Opdagelse var han blevet
totalt forvandlet — ikke i sit Udseende, der desværre
var omtrent uhjælpeligt, men i hele sin Optræden.
Lige saa utilladelig fremtrædende, som han havde
været i Begyndelsen, saa forskræmt tilbageholden blev
han siden.
Han var saa sky for at gøre Opsigt, at det saa
ud som om han kun søgte Lejlighed til at liste sig
bag sin egen Ryg. Han havde set, hvad der kom ud
af at tale højt og gøre Spræl; nu var han derfor blevet
saa ordknap, at han aldrig uopfordret aabnede Munden
i Fremmedes Nærværelse, og kun svarede med
Enstavelsesord, saa sagte som muligt, naar han blev tiltalt.
Selv jeg, der havde Nøglen til hans Mundlaas, fik ham
kun til at tale, naar vi var ene; men da holdt han sig
jo rigtignok skadesløs, saa det forslog.
Fik jeg Besøg, mens han sad nede hos mig, saa
forstummede han, saasnart han hørte de Kommende
paa Trappen, og fra det Øjeblik, da han havde hilst
paa dem, rørte han ikke en Haand, men blev siddende
ubevægelig som en Pagodefigur, indtil de sagde Farvel.
Talte jeg til ham, naar der var Andre til Stede, saa
lod han helst, som om han ikke hørte det, og var der
Noget, som han nødvendig maatte sige mig, saa listede
han sig saa tyst som muligt hen til mig og hviskede
det i mit Øre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
