Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Næppe var han vel ude af Døren før Latteren
brød løs, og nu haglede det ned over mig fra dem
alle Tre:
— Det er en ualmindelig interessant ung Mand,
denne Dimling. Han siger just ikke meget, men det
Lidt, han siger, har saa meget desto mere at betyde.
— Ja hvad betød egenlig de mystiske Ord han
hviskede til Dig? Du vil da vel aldrig nægte, at det
var en mørk Tale, som vi Profane ikke maatte forstaa?
— Nej, nægt det ikke, min gode Tværmosel Naar
en Mand, der i over en Time har siddet som forstenet
i en Krog, pludselig farer op og uden at se ud af
Vinduet eller modtage nogen som helst Meddelelse
udenfra, højtidelig hvisker de Ord: »Vinden har vendt
sig; vi faar Tøvejr I« — saa er de ikke sagte i Vejr og
Vind. De gælder noget ganske Andet!
— Ubetinget! Især naar den Hviskende er et saa
gaadefuldt Væsen, som Din Dimling, og den Tilhviskede
staar i et saa uforklarligt Forhold til ham, som Du gør.
— Jonas! Jonas! Vogt Dig! Det kan tage en
Ende med Forfærdelse, før Du aner det. Bilder Du
Dig maaske ind, at der er noget Menneske, som tror,
at det hænger rigtigt sammen med Jeres Venskab?
Nej, min Ven! Hele Byen véd, at det gaar ikke
naturligt til. Hvad sagde Fru Ballerup i Gaar, da hun
saa Jer sammen? Skal jeg sige Dig det? Hun sagde:
»Tværmose véd nok, hvad han gør! Naar han finder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
