Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Leopold var — desværre for ham — blevet
opdraget af Tanter, og de havde forkortet og forkælet
hans Fornavn til Polle.
>Det Navn er jeg vant til at lyde, men finder Du
det for idyllisk, kan Du kalde mig for Pollux; saa
kalder jeg Dig for Kastor — det er i alt Fald mere
velklingende end Jonas!« — sagde han, og dermed var
den Sag afgjort.
Hvem, der husker den gamle Myte, vil forstaa,
hvor godt den kom til at passe paa vort Forhold.
De to Dioskurer eller Tyndarider var som bekendt,
skønt Tvillinger, af meget forskellig Natur, idet Pollux
var en uægte Gudesøn, og Kastor et ægte
Menneskebarn. Broderskabet mellem den udødelige Pollux og
hans Kontubernal i Svaneæget, den stakkels dødelige
Kastor, viste kun alt for tydeligt, at Lighed er en
nødvendig Betingelse for et lykkeligt Venskab: De gik
paa Æventyr sammen, kæmpede som én Mand og delte
Ondt og Godt med hinanden, men Delingen blev ikke
lige: Den udødelige Pollux tog Sejrens Løn, og den
dødelige Kastor maatte betale den med Livet. Sagnet
fortæller rigtig nok, at den guddommelige Halvbroder
fortsatte den broderlige Deling saaledes, at de skiftedes
til at indtage hinandens Plads i Over- og Underverdenen,
men ogsaa det havde sine Ulemper, ti Følgen blev, at
stakkels Kastors Himmelherlighed var forbi, saa snart
hans Broder kom hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
