Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Ordholdenhed hos en Person, der aldrig sørger for, at
hans Ur gaar rigtig, og jeg vilde grumme nødig lade
en ung Pige omgaas med et Menneske, som jeg har
set rive det forreste hvide Blad ud af en Bog, for at
låve sig en Fidibus —
Leopolds Uordenlighed havde sin Rod i et
Jordsmon, der ogsaa kunde give Vækst til værre Ukrud,
nemlig: en aldeles hensmuldret Pligtfølelse.
Naar Folk, der havde alvorlig Brug for deres
Tid, blev nødte til at spilde den, for at vente paa
ham, som kun havde sin Lediggang at besørge, saa
tilbageviste han enhver Selvbebrejdelse med det
ubestridelige Fyndsprog: »Klokken er for Skrædere
og Skomagere«.
Havde han sat sig ud over de sædvanlige Grænser
for den selskabelige Talefrihed, og jeg søgte at gøre
ham hans Fejl indlysende ved det Tankeeksperiment:
»Sæt, at Hr. Denogden havde sagt noget Lignende!«
— saa indrømmede han straks, at »Det havde været
for galt, men — der er da ogsaa Forskel paa
Kong Salomon og Jørgen Hattemager.«
Gjorde jeg ham saa opmærksom paa, at den
omtalte Hattemager ogsaa havde sine Privilegier, ja at
disse var nær ved at tage sig ud som Forrettigheder,
efter som han havde udrettet adskilligt mere i
Samfundet, end et ungt Geni, der endnu stod til Restance
med sine Præstationer, saa løftede han paa Skuldrene
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
