Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
— Nej Tak!
— Lad mig da i det Mindste presentere Dig for
vore Genboersker.
— Nej ikke en Gang saa fræk er jeg.
— Stakkels Kastor I Beskedenhed er en Ynglings
skønneste Fejl, men en stor Fejl. Netop det, som Du
kalder min Frækhed, er min Talisman. Ved den har
jeg vundet baade Moderens og Døtrenes uindskrænkede
Tillid. Kan Du gætte, hvad de har betroet mig?
Formodenlig at de elsker Dig alle Trel
— Endnu ikke, men vent barel Nej, Frøken Sofie
har bekendt, at baade hun og hendes Søster har været
meget nysgerrige efter at faa at vide, hvem vi var.
Foreløbig havde Frøken Emma døbt os til »den gode
og den onde Samvittighed«.
— Jeg var naturligvis den onde!
— Selvfølgelig. Din Respekt for det Passende har
jo kun tilladt Dig at skule og skele over til dem, mens
jeg har set paa dem med den gode Samvittigheds
frejdige Blik. Derfor har de øjeblikkelig forstaaet, at
Du hørte til det Slags Folk, som man skal tage sig i
Agt for, og at jeg var en skyldfri Sjæl, som man uden
Fare kunde betro sig til.
Er det nu ikke ærgreligt at høre Sligt? —
Næste Morgen fik jeg udførlig Rapport om Dagens
yderligere Erobringer. Krigsraaden og Krigsraadinden
havde han taget med Storm, og begge havde beæret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
