Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°4
Mærkeligt nok var min Pollux næsten altid gaaet
ud et Øjeblik, førend den Gamle kom. Det saa ud som
et Tilfælde, og var allerede som saadant ærgerligt nok,
men til sidst opdagede jeg, at det var noget Værre,
nemlig -—■ et Forræderi. En Eftermiddag lagde jeg
Mærke] til, at Frøken Sofia kom hen til Vinduet og
løftede Onkelens Stok i Vejret, med et paafaldende
Blik over mod det Vindue, hvorfra Leopold gjorde sine
Iagttagelser. Den gode Ven sagde ikke et Ord, men
fik pludselig travlt, tændte sin Cigar og skyndte sig ud
i Byen. Han havde ikke været et Minut ude af Døren,
før Assessoren traadte ind ad den. Nu forstod jeg
Telegraftegnets Betydning.
Da Leopold kom tilbage, meddelte jeg ham min
Opdagelse. Han gik straks til Bekendelse, men spurgte,
som om Alt var i sin Orden: »Kan Du fortænke mig
i at jeg flygter for det gamle brave Hængetræ? — Jeg
kan se paa Dig, at han endogsaa har kedet Dig, der
meget bedre forstaar at behandle ham, saa Du er bleven
ganske gnaven« — tilføjede han leende.
Nu var det forbi med min Taalmodighed. Jeg lod
ham vide, at hvor meget jeg endogsaa af personlig
Sympati havde holdt ham til Gode, var jeg bleven træt
af at leve sammen med ham. Lige som han i sine
Kærlighedsforhold tiltog sig alle Rettigheder og fritog
sig for alle Forpligtelser, saaledes fordrede han ogsaa,
at den, der trode paa hans Venskab, skulde nøjes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
