Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
bringe mig et stort Offer, saa er jeg vis paa, at Du
vilde gøre det, selv om det gik ud over Din Fremtid
og Opfyldelsen af Dine første Pligter, men hvis Du
havde ti Gange saa store Forpligtelser til mig, som Du
har, hvis Du skyldte mig Dit Liv, Din Ære og Din
Velfærd, og jeg til Gengæld for de største Opofrelser,
som den ene Ven kan bringe den anden, bad Dig om
blot i fem Minuter at bevogte en Skat, paa hvis
Bevarelse min hele Fremtids Lykke beroede, saa er jeg
aldeles ikke tryg for, at Dit saakaldte gode Hjerte
vilde kunne modstaa en Fristelse til at dele med den
første den bedste Bedende — især naar det var en
Kvinde, der bad.«
Ikke en Gang mod disse haarde Ord forsvarede
han sig. Han holdt Haanden for Øjnene og sad atter
en Stund tavs. Til sidst sprang han op, stampede i
Gulvet, slog sig for Panden og lo med Taarer i Øjnene:
»Hvor Du kan mig udenad I Jeg vilde ikke selv
svare for mig, hvis jeg blev sat paa en saadan Prøve
— derfor: sørg for, at jeg aldrig bliver detl Det har
Du en Forpligtelse til. Et Menneske, der saadan som
jeg, er født til at handle efter Indskydelser, kan begaa
det Utrolige, og det vilde derfor være hjerteløst af
Dig, der sidder i Grundsætninger op over Ørerne, at
slaa Haanden af mig. Ikke sandt Kastor?
Der var Noget i det, han sagde, og skønt jeg
ærgrede mig over min Svaghed, blev Enden, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
