Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
»Min Herrrrre . . .« gentog Onkelen, men heller
ikke denne Gang kom han videre. Han fik de mange
R’er i Vrangstruben, kom derved til at hoste og gjorde
en saa komisk Grimace, at selv vore egne Damer
havde svært ved at bevare deres Alvor.
»Glem ikke, hvad De vilde sige!« — fortsatte
Spektakelmageren med sin mest overgivne Svada: »Men
— indtil Videre er vi glade Sjæle, mere eller mindre
Skrædersvende allesammen, med Undtagelse af mig,
der kun er Flisesliber, og disse skønne Damer, der
tilhører la haute volée og kun inkognito befandt sig
paa den Kapervogn, hvor vi gjorde deres fortryllende
Bekendtskab. Endnu har vi kun naaet til den
idylliskplatoniske Stemning, som udvikler sig ved Nydelsen af
nogle Karafler Kildevand — ja kære Hr. Doktor, jeg
deler fuldstændig Deres Mening, at Vand er et Fluidum,
der nærmest egner sig til udvortes Brug, men tilbørlig
sammenrystet med Saccarum album og Spiritus gallicus,
quantum satis, taber det tildels sine foragtelige
Egenskaber! Vi har ogsaa kun anvendt det som
tørst-slukkende Middel, og agter netop nu at gaa over til
ædlere Nydelser, der kan hæve os op gennem
Romantikens Længselsregioner til den olympiske Salighed,
som opløser alle jordiske Betænkeligheder i Champagne
og Forlovelse. Vil De med, saa velkommen efter!« —
Og svingende med Hatten dansede han videre
med sin Dame, fulgt af det øvrige Selskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
