Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
end før, aabenbart adskillige Trin nærmere ved det
omtalte Stadium.
»Kastor! Min gamle herlige Ven! — Saa havde
Jansen dog Ret alligevel! Om Forladelse mine Damer
og Herrer. Det er anden Gang, at jeg vover mig ind
i dette dydige Selskab, og jeg indrømmer villig, at
det er næsten tre Gange for meget paa én Aften,
men denne Gang er det Venskabets hellige Røst, der
kalder. Han der er nemlig min Kastor, og hvor
utroligt det lyder, er jeg hans Halv- og Fostbroder
Pollux, ogsaa kaldet Polydeukes . . .«
»Jeg havde haabet, at jeg ikke i Aften vilde blive
nødsaget til at presentere min fordums Kontubernal,
men for at undgaa Misforstaaelser, maa jeg nu gøre
det alligevel: det er Digteren Hr. Leopold Svanebæk!«
— faldt jeg ha:m i Talen.
— Tak for Presentationen! — Hr. Kancelliraaden
behøver Du ikke at nævne. Jansen har sagt mig, hvem
der var Chef for Dit Selskab — han er en komplet
Idiot — det vil sige Jansen — men han kender alle
Mennesker og spiller mageløst paa Pikolofløjte — og
det øvrige ærede Selskab kender jeg jo af Dine egne
Festreferater. For altsaa at komme tilbage til de to
Dioskurer, saa maa jeg bringe Dem alle i Erindring,
at det stred mod deres Venskab, at lade hinanden i
Stikken. Naar den ene af dem havde tilbragt en hel
Dag ved Tebordet mellem de ældre adstadige Gudinder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
