Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3§9
at Gubben først og fremmest i fuldt Maal anvendte
»den kristelige Overbærenhed«, som han altid havde
paa rede Haand, over for sine egne »menneskelige
Skrøbeligheder«, men at Hædersmanden, der saa ofte
havde talt om »den Lykke, at kunne bringe sine hvide
Haar uplettede i Graven« — at han skulde være en
simpel Forbryder og have gjort sig skyldig i et
Bedrageri, der kvantitativt var dobbelt saa stort, og
kvalitativt ti Gange værre end Maxmands, det var en
Overraskelse, der truede med at kuldkaste al Tillid til
Folks Ærlighed.
En Svigersøn, der havde haft mildere — eller
slappere — Karakter og Retsbegreber, vilde rimeligvis
have beholdt sin Opdagelse for sig selv og ladet den
gamle Misdæder gaa til Hvile med den Tro, at Ingen
kendte hans Forbrydelse, men et Pligtmenneske som
Strøm kunde ikke et Øjeblik tænke paa at forraade
Retten af Slægtskabs- eller Skaansels-Hensyn. Hans
Beslutning var tagen, og allerede ved hans Hjemkomst
saa den unge klartsynede Kone i det Blik, hvormed
han modtog den Gamles Velkomsttale, at der var
noget Forfærdeligt uafgjort mellem dem. Hendes
Forsøg paa at faa Manden til at betro hende, hvad der
var paa Færde, var imidlertid spildte, hun blev mere
og mere urolig, og da Faderen ved Aftensbordet holdt
en af sine sædvanlige fromme Taler, steg hendes Uro
til Rædsel ved at betragte Manden, der bleg og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
