Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40i
Han havde Ret. Hvor meget det endogsaa ærgrede
mig, at Folk stadig gjorde ham Uret, saa ærgrede
det-mig dog endnu mere, at han stadig selv gav Anledning
dertil. Især havde han én Fejl, der nødvendigvis
maatte skade hans Rygte mere, end alle hans Dyder
kunde gavne det. Denne Fejl var hans uovervindelige
og utæmmelige Had til alt Falskt, alt »Forlorent«.
Dette Had drev ham idelig til Angreb, der af
Folk blev opfattede, som om de var rettede mod det
Sande, det Ægte. Naar han spottede Skinhelligheden,
hed det, at han var Gudsbespotter, naar han søgte at
blotte Hykleriet, sagde man, at han forgreb sig paa
Dyden, og naar han spøgede med Føleriet, fik han
Skyld for at haane al Følelse.
Og det var i sin Orden, ti man maa aldrig vente,
at Folk skal kunne skælne mellem det Ægte og det
Uægte, og endnu mindre maa man gøre Regning paa,
at de skal forstaa den Sandhed, der bydes dem under
Ironiens Form, hvoraf han saa ofte betjente sig.
Han skulde have husket paa Baron
Münch-hausen, der nu gælder for Verdens største Løgnhals,
skønt han i Virkeligheden var en meget
sandhedskærlig Mand, der kun fortalte sine parodiske
Æventyr, naar hans Kammerater begyndte paa deres tyske
Jagthistorier.
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
