Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
Jeg véd nok, at Deres Ven Bavelse ikke er dyr med
sin Aflad — det har jeg set flere Prøver paa — men
bed ham blot regne ud, hvor mange Penge der behøves
for at opveje saadan et Synderegister som: i sin
Barndom at have stjaalet Bibler for at brænde dem, at
have stukket Øjnene ud paa sin Legebroder og søgt
at indebrænde sine Plejeforældre, siden at have skaffet
to af sine Søskende paa Ladegaarden og bragt hundrede
Familier til Tiggerstaven, at have ærgret sin Principal
ihjel, taget Livet af sin Svigerfader og bragt sin Kone
til at begaa Selvmord o. s. v. o. s. v — saa vil han
kunne sige Deres Naade, at selv om Afladen kun
betales efter katolske en-gros-Priser, vil der ikke blive
Stort til overs af min Formue 1
Hendes Naade var daanefærdig. Med bævende
Stemme hviskede hun, i det hun hævede Øjnene mod
Loftet: »Saa er det da virkelig sandt Altsammen!«
Strøm hørte ikke hendes Udbrud, men fortsatte:
»Skulde der imidlertid blive en klækkelig Sum til Rest,
og skulde jeg ikke kunne opdage en Forbryder, der er
fæl nok til at blive min Universalarving, saa skal jeg
tænke paa de værdige Damer og Herrer, for hvem
Deres Naade er optraadt som Patronesse. Men bygge
et Fælleshjem for dem — det vil jeg dog næppe.
Tværtimod, jeg vil i saa Fald ved smaa Rejsestipendier
sætte dem i Stand til at gøre Sommer- og
Vinterudflugter rundt om i Landet, for at de kan fortsætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>