Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - I. Hus og Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
— og stort Mere kunde jeg jo ikke med Billighed
forlange.
Men snart var mine Ungkarlsdage til Ende. Det
var for Resten ikke Tidens Fylde, <fer gjorde Ende
paa dem; det var et gammelt Skatol.
En fortræffelig Tante, Enke efter min Faders
ældste Broder, fik paa sine gamle Dage Fribolig i en
Stiftelse, og overdrog derfor mig, som Familiens
Stamherre, Ejendomsretten til et kolossalt Skatol, som
gennem Gud véd hvor mange Slægtled, var gaaet i
Arv fra den ene Tværmose til den anden, og som
hun havde lovet sin salig Mand aldrig at lade komme
ud af Familien. Da den skikkelige Kone, tro mod sit
Ord, hellere havde givet Afkald paa Friboligen, hvori
der ikke var Plads til Familieskatollet, end betro dette
Klenodie til nogen Ikke-Tværmose, var der naturligvis
ikke Andet for mig at gøre, end overtage og bevogte
Skatten, og fra det Øjeblik af var jeg ikke
Ungkarl mere.
En ugift Mand paa nogle og tredive Aar kan meget
godt vedblive at nyde alle Ungkarlsstandens
Rettigheder og Herligheder, naar han kun holder sig Standens
Ritual efterrettelig og aldrig indlader sig paa at sætte
Bo; men lægger han sig Møbler til — oven i Købet
et Skatol — indtræder han med det Samme i
Pebersvendenes Kategori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
