Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - I. Hus og Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
St. Pederstræde, St. Gertrudstræde o. s. v., og skønt
man skulde synes, at det maatte være meget fristende
for en stakkels Fuldmægtig at faa Husly hos Adelen
og Prinserne, ikke at; tale om den hellige Gertrud og
St. Peter, har jeg altid haft en vis Sky for disse
fornemme og hellige Kvarterer. Endelig fandt jeg to, af
hvilke den ene lød paa Nørrevold og den anden paa
Kongens Nytorv, og skyndte mig afsted. Da jeg kom
til de opgivne Steder, erklærede man sig straks villig
til at følge mig — hvorhen? — til de Lejligheder, der
skulde »anvises«, nemlig en Bagstue i Larslejstræde og
en fjerde Sal til Gaarden ude paa Kristianshavn.
Man tror maaske, at det er Overdrivelse, men for
mig staar det i det Mindste som en ubestridelig
Sandhed, at en Lejlighed paa tre hyggelige Værelser
er en af de sjældneste Opdagelser, der kan gøres i
København.
I gamle Huse kan man stundom finde tre Værelser
af en nogenlunde rimelig Størrelse, men hvilken
gennemført Uhygge udmærker ikke en saadan Lejlighed.
Vinduerne er smalle og sidder for højt, Pillerne mellem
dem er kun lidt over en halv Alen brede, Loftet truer
med at slide Haarene af Hovedet paa en nogenlunde
velvoksen Mand, og i Gulvet er der tommebrede
Rendestene mellem hvert Brædt; om Forstue eller Korridor
er der ikke Tale, som oftest udmunder Køkkenet og
Dagligstuen (Salen kaldes den jo helst paa Københavnsk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>