Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - I. Hus og Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
— Se, se! Saa Musene gaar med Silkekjoler
paa, naar de er til Bal; jeg trode, at de altid gik i
Fløjelspels.
— Aa, Du med Dine Mus! Har Du nogen Sinde
hørt Mus lukke aflaasede Døre op og i saadan som
i Nat.
— Nej, men jeg har hørt det knage og buldre i
gamle Huse, og det mange Gange, især naar det har
blæst saadan som i Nat.
— Saa det er Vinden? Ja saa! Det var vel
ogsaa Vinden, som bladede i Dine Papirer, imens Du
var borte?
— I mine Papirer?
— Ja, just i det Øjeblik, da jeg var ved at gaa
i Seng, kommer Pigen, der havde gjort Dit
Sovekammer i Orden, ind til mig, bleg som et Lig, og
fortæller, at der er Tyve inde i Dagligstuen. Hun havde
hørt Skatolsklappen blive aabnet, Skufferne trukne ud
og Papirerne rodede om mellem hverandre, og da hun
saa spurgte, om Herren var kommen hjem, fik hun
intet Svar, men gennem Nøglehullet kunde hun se, at
der var bælmørkt inde i Værelset. Jeg lod hende
straks løbe ned til Værtens, og der fik hun den
Besked, at det havde Ingenting at betyde, det var
bare et Forbud. Her i Huset var det saa sædvanligt,
at man hørte Folk pusle i Værelserne en hel Time, før
de selv kom hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>