Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
Mariane ind i mit Arbejdsværelse. Den Første med
Køkkenforklæde paa og Taarer i Øjnene, den Anden i
Hat og Kaabe med triumferende Mine, mén Begge
purpurrøde af Harme, og Begge klagende over en
Behandling, som de ikke vilde taale, og som jeg skulde
være saa god at skaffe dem fri for.
Da det efter flere frugtesløse Forsøg lykkedes mig
at faa dem til at tale én ad Gangen, viste Sagen sig
at være ganske ligefrem. Fruen havde som sædvanlig
gjort en overflødig Bemærkning, hvorpaa Pigen som
sædvanlig havde givet et næsvist Svar. Derpaa havde
det ene Ord taget det andet, indtil Mariane bestemt
havde erklæret, at hvis hun ikke maatte faa Fred til
at passe sit Arbejde, saa gik hun øjeblikkelig sin Vej.
Herpaa havde Fruen svaret »Værsgo! Jo før, jo heller!«
— og det havde Pigen ikke ladet sig sige to Gange.
Jeg gjorde naturligvis mit Bedste for at stille dem
til Freds, og bad dem i alt Fald opsætte Sagen til
Middagsmaden var bragt i Orden.
»Gud!« — svarede Mariane paa sit demokratiske
Københavnsk — »Kammerraaden ka’ saamænd være
ganske roli’ faa den! Den æ færi, de’ ha’ Fruen
sørred faa. Føst gi’r hun me Lov aa gaa aa paatar
se de Hele, og siden renner hun sæl fra ed, aa
trækker me her eng. Mens vi ha’ staaed hér, æ
natyrligvis Fisken kogt itu aa Stajen brændt aa
Sovsen sve’en — den Slags Madlavning ska’ jaj nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
