Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - III. Frøkenens Hat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5i3
af Bifald og Beundring, som hendes Skønhed havde
fremkaldt.
Allerede i det første Aar af hendes Tjenestetid
fandt Frøkenen »det var baade Synd og Skam, at
Karen skulde skjule sit dejlige tykke Haar i den
dumme Hue« — og det fulgte naturligvis af sig selv,
at Karen ikke lod sig sige Sligt mere end én Gang.
Næste Søndag kastede hun Huen, Frøkenen morede
sig selv med at opsætte de lange gyldne Fletninger,
og da Karen om Aftenen bar Teen ind, mærkede hun
kun altfor tydelig, hvor meget Beundringen var steget.
Næppe havde hun lukket Døren, førend alle Frøkenens
Veninder med ægte københavnsk Begejstring udbrød:
»Gud, hvor hun er dejlig!« — »Det er jo en fuldendt
nordisk Skønhed« — »Det var Noget for en
Historiemaler« — »Tænk, hvilken Lykke hun kunde gøre ved
Teatret, hvis hun havde Talent!« — »Og hendes Væsen
er jo aldeles mageløst!« — »Hvilken Effekt maatte
hun ikke have gjort i et ordenligt Toilette!« — osv.
Karen havde foruden alle de andre Anlæg,
hvormed Naturen havde begavet hende, en betydelig Lyst
til at blive bemærket og beundret, og under Forhold
som disse følger det af sig selv, at de medfødte Anlæg
i denne Retning blev udviklede til det Yderste. Da
hendes Skønhed havde gjort hendes Lykke, var det
jo den, som det først og fremmest gjaldt at forhøje,
og hertil var naturligvis Pynt det bedste Middel. Pynt
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
