Jonas Tværmoses Ærgrelser / 564 (1875) Author: Erik Bøgh Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - En Tygebrahesdag - Fra Morgen til Middag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

        
        
        

Ulykkesdagene optræder ikke altid hyllede
i Sørgeflor. Stundom kan de møde med
det mest straalende Aasyn.

Efter flere Dages Frost og Sne havde
Foraars-solen i Løbet af Morgenstunden faaet Magt med
Vinterkulden og kastede sine oplivende Straaler ned fra den
dejlige blaa Himmel. Sneen laa endnu paa Tagene,
men Gaderne begyndte allerede at antage deres rene
sommerlige Udseende, Træerne knoppedes, og hist og
her hørte man Kanariefuglenes Kvidren fra de aabne
Vinduer. Jeg begyndte at glemme mine Ærgrelser og
hengive mig til de underlige Trækfugle-Fantasier og
Rejselængsler, som Vaarens Nærmelse altid fremkalder.
O Ve! Selv Vaarsolens Smil er forræderisk paa en
Tyge Brahes-Dag. Just i det Øjeblik, da jeg gaar tværs
over Gaden, smelter et af disse falske Smil Sneen
øverst oppe ved Rygningen af et Hus, jeg skal forbi,
den glider nedad, og snart styrter en Lavine af to tre
Vognlæs Sne lige ned over mig.

Det var et forfærdeligt Overfald!

Jeg var som mørpryglet, da jeg rejste mig op fra
det Knæfald, jeg havde maattet gøre for Solgudens
Magt, og hvorledes saa jeg ikke ud!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>