Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - En Tygebrahesdag - Fra Morgen til Middag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
Endelig naade jeg Kirken.
Ærgrelse paa Ærgrelse 1 Følget var allerede steget
ind i Karreterne, Ligvognen satte sig i Bevægelse,
Toget gik ad Kirkegaarden til — jeg var »kommen til
Sidst-Prædiken«, som man sagde i min Føde-Egn.
Den sidste Prædiken skulde naturligvis holdes ved
Graven, og da jeg havde forsømt at møde i Kirken,
havde jeg, naar jeg vilde vise min afdøde Kollega den
sidste Ære og vore fælles Bekendte mit forsonlige
Sindelag, ikke andet Valg end at slutte mig til Toget,
følge ud paa Kirkegaarden og der hædre hans Minde
ved at udsætte mig for en højst sandsynlig Forkølelse.
Men hvor fik jeg nu en Karrét fra? I Mangel af
en saadan sprang jeg uden Betænkning ind i en Droske
og kørte bagefter. Det var en smuk Ekvipage,
hvormed jeg forøgede Sørgetoget, det opdagede jeg
bagefter. Hesten var hvid, og Kudsken var saa spraglet
som muligt: blaa Kasket, mørkerødt Ansigt, brand
gult Bukkeskæg, grønt Halstørklæde, brun Frakke,
blomstret Vest og graa Bukser. — København
udmærkede sig paa den Tid fremfor alle andre
evro-pæiske Hovedstæder ved en ejendommelig Stil i
Hyrekuskenes Liberier! Vognen havde ogsaa sin
Ejendommelighed : den var parfumeret. Som det syntes, havde
en eller anden Patient tabt en Flaske
Harlemmer-draaber derinde, og for at dæmpe Duften af denne
mindre behagelige Medicin, havde man bestænket Sæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
