Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - I. Hvordan Peberbøssen gik itu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i 4
Herre, men dette Ultimatum fremkaldte et saa
voldsomt Anfald af den omtalte graa Skæggesyge, at
han efter en søvnløs Nat opgav al Fri- og
Egen-Herlighed, fulgte Fru Fabian til Præsten og udtalte
sin »sidste Vilje.«
Naar jeg ser paa disse tre Partier, kan jeg ikke
være rolig for mig selv. Hvad beskytter vel mig for
at dele mine Medpebersvendes Skæbne?
Kunde Sivertsen med sit rødmossede, frodige
Temperament blive saa forskræmt for den forestaaende
ensomme Fremtidsbane, at han valgte den første den
bedste giftelystne Nittenaarspige til Førerinde — hvad
maa en Melankoliker saa ikke være udsat for?
Jeg har aldrig haft Buchs Sky for Kvinden, end
sige hans kolde og klare Hoved — hvorfor skulde da
ikke et Par Slangeøjne kunne gøre mig til Offer for
et endnu mere ondartet Fruentimmer, end hans Heks?
Og aller mindst har jeg haft Wimmers faste
Cølibatsprinciper og uantændelige Hjerte. Kunde han
falde for en Overumpling, hvem kan da sikre mig for
at falde i en Snare?
Og er der ikke al Rimelighed for, at jo længere
jeg holder Stand, jo nærmere staar jeg for Fald, og jo
dybere kan Faldet blive? Naar jeg hører, hvor
lyksalig Sivertsen er over at fungere som sin Kones
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
