Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - II. Ingen kan undgaa sin Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6c>7
min Fødselsdag, jeg har maattet modtage blomstrende
Lykønskninger af mine Niecer, hæklede Dito af mine
Tanter og oratoriske Dito af mine gode Venner, og for
nogenlunde at bjerge mig under Oversvømmelsen, har
jeg forud maattet bekendtgøre, at jeg modtog de unge
Damer med Formiddagschokolade, de ældre med
Eftermiddagskaffe og Herrerne med et Aftensbord.
Nu har jeg sagt Farvel til de Sidste. Klokken er
Et, men jeg er endnu ikke stemt til at lægge mig.
Det har været en underlig urolig Dag. Saadan en
Stimmel af Venner og Slægtninger, der vil vise deres
Deltagelse, bringer mig næsten til at føie den
Forladthed, som kun kan overvælde Folk i store Byer og store
Selskaber. Alle mine Vinduer staar fulde af Buketter.
Fremmede, der i Morgen ser op ad Huset, vil ikke
kunne tro Andet, end at her bor en Skuespiller, der
har haft Beneficeforestilling i Aften.
Og ilde gættet er det i Grunden ikke. Jeg har
efter fattig Ævne spillet Komedie hele Dagen, lagt mit
Ansigt i Beneficiantfolder og ladt, som om jeg var
pligtskyldigst henrykt over det mig saa dyrebare
Publikums smigrende Opmærksomhed. Jeg har maattet
lade mig kysse af mine seks mest ortodokse Tanter,
jeg har gengældt Svoger Suderups Haandtryk og
modtaget selve Fru Landsskræk med øjensynlig
Velvilje. Til sidst havde jeg endogsaa spillet mig saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
