Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - II. Ingen kan undgaa sin Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612
dirre paa de mest rørende Steder i Talen — aldeles
som en af de Lirekasser, der bliver nervøse og
tremu-lerer, naar de foredrager deres højtidelige Numer, men
min egen Stemning under denne Tortur kan jeg
omtrent betegne med den ærlige Tilstaaelse, at dersom
jeg havde haft en Trylle-Prop til min Raadighed, saa
havde jeg ikke betænkt mig paa at afproppe Resten
af hans Veltalenhed, selv om den havde kvalt ham.
Og endda maatte jeg i mit eget Hus, paa min egen
Fødselsdag, i et helt Kvarter taalmodig udholde denne
Mishandling, ja jeg maatte endogsaa takke for Skaalen
og vogte mig for enhver Indsigelse, der kunde
frembyde den mindste Krog, hvorpaa han kunde hænge
endnu en Krans til Taleren Tværmose eller
Be-skedenhedsmønstret Tværmose eller nogen anden
Tværmose.
Saadan en Lovtale paa 15 Minuter tager mere paa
Nerverne, end alt det Onde, der kan blive sagt om et
Menneske i 14 Dage.
Heldigvis havde Doktor Malm endnu Humør nok
til at ophjælpe den ødelagte Stemning, ved at
forbeholde sig sin Ret til, »naar Tværmosen endelig skal
udparcelleres«, at have en Stemme med i Sagen, som
den Eneste, der havde Patent paa Dissektion. Han
vilde imidlertid for Øjeblikket ikke gøre Brug af sin
Ret til at udbringe nogen Skaal for mig, hverken som
Værten, Patienten eller som den for al Retorikens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
