Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - II. Ingen kan undgaa sin Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i 4
Kusiner, og spurgte ham, om jeg med Rimelighed
kunde ønske større Lykke hos Evas Døtre.
»Se her!« — sagde han og anatomerede paa sin
ubarmhjærtige Maade et af de nydelige duftende
Blomsterknipper — »Ikke en eneste ærlig Blomst —
ikke Andet end Øjenforblændelse altsammen — de er
satte paa Staaltraad lige som spiddede Sommerfugle!
— og Gud véd, om de ikke er parfumerede — jeg
synes de lugter af Millefleur! Jo, de har noget at
betyde: pyntede, friserede Rigsdalersbuketter, der kun
gør Parade i det Øjeblik, da de bliver afleverede, men
som allerede i Morgen er reducerede til bedrøvelige
forkrøllede Erindringer. De uskyldige unge Piger, der
har bragt Dem disse Buketter, aner næppe, hvor godt
de har afbildet den Lykke, som en gammel Friherre
indbilder sig at gøre hos det andet Køn!
— Nu vel! Buketter behøver dog vel ikke at være
bundne af Evighedsblomster! Naar de blot holder,
saa længe Gratulationen varer, maa man ikke forlange
mere. Men hvad siger De til dette?
Det var en særdeles kostbar med Blomster og
Knopper rigt besat Mosrose.
— Ja se, den er der Mening i — den er der Liv i.
Den blomstrer saa længe den kan, og selv om ikke
alle Knopperne springer ud, bliver dog de grønne
Blade tilbage. Hvem er det, der har givet Dem den
Lektion?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
