Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
hans Slægtninge havde derfor maattet indrømme,«
at de intet Krav havde paa ham, saalænge han
levede. Da han var død, var det en anden Sag
med mig. Jeg havde som en Gjøgeunge indtaget
deres Plads i Reden, og ligesaa uenige, som de
vilde have været, om hvem af dem, der burde
have været i mit Sted, ligesaa enige var de om,
at de var berettigede til at hade mig, mens jeg
var forpligtet til at elske dem. Jeg skyldte jo
den Gamle Alt, de var hans naturlige Arvinger,
og da Taknemmelighed ikke kan udsthkkes, saa
troede de, enhver for sig, at kunne gjøre Krav
paa hele den Taknemmelighed, jeg skyldte den Af-
døde, og de har aldrig generet sig for at gjøre
dette Krav gjældende De tre Kusiner, de to Ne-
vøer, de to Onkler og den ene Tante, der saa-
ledes blev mig tilskjødede ved Testamente, har be–
standig udgjort den værste Deel af min Familie,
idet de, som sagt, ikke følte nogensomhelst For-
pligtelse imod mig, men derimod ansaae mig for
at være forpligtet til det Utrolige ligeoverfor dem.
De har aldrig omtalt mig uden at tale ilde om
mig, aldrig søgt mig uden at begjære Tjenester
og aldrig modtagen nogen Tjeneste uden at lade
mig forstaae, at jeg igrunden burde have gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
