Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
træffelige Tanter, der lærte hende at være huuslig,
from og nojsomz smuk havde hu11 altid været, og
Forstand skortede det hende ikke heller paa. Eii
brav Mand kunde have været godt tjent med at
blive min Svoger ved hendes Hjælp
De gode Tanter havde et Værelse formeget i
deres Leilighed, og det lejede de ud. Til al Ulykke
kom den omtalte »Plebejer« — Stud. phil. Su-
derup, som han kaldte sig — til at logere hos
dem; han var dengang et ret net ungt Menneske
at see til, fnskede med et vist Held i flere skjønne
Kunster og gjaldt især for at være et mnsikalsk
Geni. Man karakteriserede ham i Almindelighed
som et »godt Hoved««, der var hjemme i alt Mu-
ligt, fordi han i ethvert Fag med broutende Sik-
kerhed vidste at fortælle Udenforstaaende en heel
MæIigde, der havde intetsteds hjemme. Et »godt
Hjerte« havde han naturligviis ogsaa; det har jo
efter de Flestes Mening Enhver, der er tilstrækkelig
letsindig og uselvstændig »Han var værst mod
sig selv«, sagde man saa smukt, for at betegne, at
han var en af de Godtfolk, der heller end selv at
negte sig en Nydelse eller underkaste sig en An-
strengelse, misbruger deres Nærmestes Velvillie og
Tillid paa hvilkensomhelst Maade — med andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
