Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
behør, kom jeg igjen fnd af Stemning og be-
tænkte mig.
Vielsen gik for sig, og Brylluppet stod med
Sang og Klang.
Jeg er mig min Skrøbelighed bevidst: naar
jeg hører, at der er sluttet en Forlovelse i mit
Bekjendtskab, har jeg altid fuldtop med Ærgrelser,
snart over det slette Valg, Eii af de To har
truffet, snart over Forlovelser i det Hele taget, og
snart over, at jeg aldrig engang er kommen saa-
vidt selv at faae en glat Ring paa Fingeren; ved
et Bryllup derimod er jeg fuldstændig Elegiker.
Endogsaa naar jeg seer den meest oprorende Mod-
ning mellem Brud og Brudgom, kan jeg kun blive
bedrøvet, ikke ærgre mig. Ved Brudeskamlen tier
Ærgrelferne stille ligesom ved Graven —— det er
maaskee, fordi man begge Steder staaer ved Enden
af et Liv og Begyndelsen til et andet. Selv
naar jeg har seet en ung, skjøn, livsglad og lyk-
kelig Brud gaae til Alteret med sit Hjertes Ud-
kaarne, har jeg kun følt Vemod og seet Vemod —
Vemod, Vemod og intet Andet! Bruden har
længtes efter denne Dag som sit Livs skjønneste,
og dog græder hun ; hun føler, at hun fra dette
Øjeblik ophører at leve sit-eget Liv. Naar Krand-
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
