Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
har han altid søgt at opmuntre mig ved at for-
cere sin Aandrighed og Latter i det Utaalelige, og
naar jeg har gjort mig Umage for at forsvinde
af Skamfuldhed paa hans Vegne, har han stadig
søgt at trætte mig frem som en forknht Stakkel,
der stod under hans særlige Beskhttelse, og for at
laane mig den mangletide Glands givet mig det
Vidnesbyrd, at han og jeg igrunden var to Sjæle
og een Tanke. »Man skulde ikke troe det« —
sagde han engang ved en slig Lejlighed —— »men
Svoger Jonas og jeg er igrunden to Alen af et
Stykke; Forskjellen er blot, at hvad der vender
udad hos mig, vender indad hos ham«. Han
vendte naturligviis Retten ud, og jeg Vrangen —
man behøvede altsaa blot at betragte Suderups
ydre Menneske for at faae et Begreb om, hvordan
jeg var beskaffen indvendig. En smuk Attest!
Den Sætning, at vi To hører sammen som
Rette og Vrange, Lys og Skygge, For og Bag,
har han lagt til Grund for hele sin Opfattelse af
Forholdet mellem os og gjennemfort med en utro-
lig Konsekvents.
Han havde maattet indrømme, at han som
en Mand, der havde Familie uden at kunne for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
