Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 1
Jeg kunde ingen opdage. Han var ganske deri
samme fortræffelige Fyr, som Dagen før Ud-
nævnelsen. ·
Selskabet var meget muntert. Vi var næsten
Alle gode Bekjendte, og Gjækkeii blev derfor uden
Betænkning slaaet løs baade i Viser og Taler.
Det var naturligviis Modsætningen mellem de
virkelige og de fingerede Rangspersoiier, det især
gik ud over. Da vi Allesammen var Mænd i
vor bedste Alder —- henad de Halvhnndrede til —
og ingen af os havde »gjort Noget««, saa var
Fleerkallet af os ifølge Toiir og Anciennetet, ud-
viist Konduite eller tilfældige Bekjendtskaber »blevet
Noget«,« om det saa ikke var Andet end en af de
»andre Setretcerer« i sidste Klasse Nr. 13. Ved
nojere Eftershn viste det sig endogsaa, at dette
Fleertal varsaa stort, at det indbefattede hele
Selskabet paa een Undtagelse nær. Ver Vært be-
mærkede i en Tale, hvori han optalte alle de ud-
mærkede Mænd, der gjæstede ham, at jeg var
den Eneste, der udmærkede mig ved slet ikke at
være Noget, som jeg ikke var — det eneste virke-
lige Menneske mellem alle de mange mere eller
mindre ikke-virkelige Rangspersoner. Denne Kom-—
pliment var Signalet ttl et almindeligt Overfald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
