Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
der stod han ved Pulten mellem et Uhhre af en
Protokol og et halvt Riis løse Papirer.
Jeg var i det sorfcerdeligste Oprør. Jeg be-
svor ham min Uvidenhed om, hvad der muligviis
kunde være skeet, tilstod ham, at jeg gik som paa
Gløder, indtil jeg fik Rede paa Sagen, og bad
ham for Himletis Skyld sige mig, hvad han vidste,
hvis han vidste Noget.
Han saae paa mig over Brilleriie med det
,« - · samme stirrende steendode Blik, han om Natten
havdesendt mig fra Broschen, taug en Stund for
at samle mine usammenhcengende Udbrud og kneb
szneiie sammen, som om han søgte efter en fjern
utydelig Gjenstand. Endelig klaredes det for ham.
»Naa—aa! — Det er Deres Udncevnelse,
De taler- om. Jo, den Sag har sin Rigtighed«
—- svarede han uden mindste Tegn til Medfolelse,
tog Penneii fra Øret og gjorde en Antegnelse i
Protokollen.
»Hr. Kaneelliraadl Det er da ikke Deres
Alvor?« raabte jeg forfærdet.
»Hr. Kammerraad! Jeg tillader mig aldrig
at spøge med Udnævnelser« — svarede han med
isnende Alvor.
Jeg havde aldrig kunnet forstaae, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
