Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Jeg begyndte at have Medlidenhed med ham trods
de Vebreidelser, som jeg syntes, jeg havde Ret til at
gjøre ham. Den stakkels Mand var saa optagen af
sit Arbeide, at han endog glemte at komme i Harnisk.
Alle hans Aands- og Legemskroefter vare concentrerede
mod et Maal, og eftersom de ikke havde sit sædvanlige
Udløb, maatte man hvert Øieblik frygte, at der vilde
ske en Ulykke. Med et eneste Ord kunde jeg løse Gaaden
for ham, men var taus, uagtet jeg ikke havde noget
Stenhjerte3 jeg taug netop af sand Interesse for ham.
»Nei!« gjentog jeg ved mig selv, ,,nei! jeg vil
ikke tale. Siger jeg noget, vil Jntet være istand til
at holde ham tilbage. Han har en altfor levende
Indbildningskraft, og for atsudseire noget, som andre
Geologer ikke kjende til, offrer han gjerne Livet. At
meddele Professoren denne Hemmelighed, sont jeg selv
ved et rent Tilfælde har opdaget, vilde være det samme
som at dræbe ham. Lad ham gjække den, hvis han
kan, men jeg vil ikke have hans Død paa Samvit-
tigheden«.
Fast besluttet lagde jeg Armene overkors og ven-
tede. Et Par Timer senere indtraf imidlertid en Be-
givenhed, som jeg ikke havde forudseet. Da Martha
vilde gaa ud for at gjøre sine Judkjizb for Dagen,
fandt hun Gadedøren i Laas og Nøglen borte.
Øienshnligt havde min Onkel taget den til sig, da han
den foregaaende Dag kom hjem.
Var det med Villie eller af Vanvare? Vilde
han sætte os paa Sultekur? Skulde Martha og jeg
lide for en Sag, som aldeles ikke nedkom os? Det-
vilde dog være en temmelig vilkaarlig Handlemaade;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
