- Project Runeberg -  Reise til Jordens Centrum /
85

(1873) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

Veien var ganske flad og jævn; undertiden forsvandt
han bag store Klippestykker, og en gjennemtrængende
Flgiten underrettede os da om, hvor han var. Til
enkelte Tider standsede han og dannede Smaahouge af
de omliggende Stene, for at disse kunde være os til
Nytte paa Tilbageveien, en meget fornuftig Forsigtig-
hedsregel, som de senere Begivenheder imidlertid gjorde
aldeles unyttig.

Efter 3 Timers anstrængende Marsch naaede vi
til Bjergets egentlige Fod, hvor Hans gjorde Tegn til
at standse, og hvor vi indtog en simpel Frokost. Onkel
lagde Madstykkerne dobbelt for at blive hurtigere færdig,
men da det var vor Veivisers Mening, at vi ikke blot
skulde spise men ogsaa hvile ud, maatte han finde sig
i at vente en hel Time, førend vi atter brød op. Vore
3 Jsloendere, som vare ligesaa indesluttede Karakterer
som Veiviseren, havde ikke talt under hele Hviletiden,
og tog meget maadeholdent for sig af Retterne.

Vi begyndte nu at klavre opad Vulkanens Sider,
hvis snebelagte Top ved et optisk Sandsebedrag forekom
mig meget nær, og dog kostede det os megen Anstræn-
gelse og medtog mange Timer, inden vi naaede den.
Ved hvert Skridt løsreves en Mængde Stene, som
hverken holdtes fast af Jord eller af nogenslags Bege-
tation, og rullede nedad Skraaningen med Lavinens
Fart, indtil de tabte sig iSletten. Undertiden kom vi
til Steder med mindst 36 Graders Hælding, hvilke
vare umulige at klavre op ad. Vi maatte derfor om-
gaa dem, hvilket kostede os megen Møie, da vi maatte
hjælpe hverandre med vore jernbeslagne Stakke. Onkel
holdt sig stedse i min Nærhed, tabte mig ikke af Shne




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:39:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jorcentrum/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free