Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
»Ja det er ganske vist! J den sidste Time har
det gaaet opad istedetfor nedad, og ved at blive saaledes
ved ville vi tilsidst komme tilbage igjen til Jorden.«
Professoren rystede paa Hovedet og vilde ikke lade
sig overbevise Da jeg igjen vilde tale til ham, afbrød
han mig og gav Hans Tegn til at gaa videre Jeg
kunde imidlertid se paa ham, at han var i meget slet
Humør. Jeg fulgte nu hurtigt efter Hans og Onkel,
thi jeg havde ingen Lyst til, at de skulde gaa fra mig,
og passede derfor stedse paa at have dem i Sigte
Det vilde just ikke være behageligt at fare vildi denne
Labyrinth. Jeg trøstede mig med, at hvert Skridt bragte
mig nærmere op mod Jordens Overflade.
Ved Middagstider blev jeg opmærksom paa, at
Galleriets Udseende forandredes, og at vor Belysning
syntes svagere. Det glindsende Lavabelceg hørte op,
den faste Klippe kom tilsyne, og ved at undersøge den–
nes næsten vertikale Lag fandt jeg, at de hørte til den
siluriske Formatiou.
»Det er klart,« raabte jeg, »at i Jordens anden
Periode har Vandet som Bundfald afsat denne Lerskifer,
Kalk og Sandsten. Vi vende den indre Granitmasse
Ryggen og ligne Folk, som tage Veien over Hanover
for at reise fra Hamburg til Ltibeck.«
Jeg burde have holdt disse Bemærkninger for mig
selv, men i min geologiske Jver glemte jeg al Forsig-
tighed, saa at Onkel hørte mit Udraab.
»Hvad feiler Dig?« spurgte han.
»Se her!« svarede jeg, idet jeg viste ham de for–
skjellige Bjergarter.
» Nu vel?«
c-
)
P
l
"
ii.
«-
s
i
si
t:
O
s
i«."
»-
k-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
