Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
venftre Sidevæg. Hvert Øieblik lagde jeg Haanden
paa Klippen for at finde Spor af antig—he-d, men for-
gjæves. Efter en Times Forløb havde vi atter
gaaet en halv Mil. Det blev mig klart, at Hans ikke
havde seet nogen Kilde, og at han ikke havde ftilnet
fin Tørst, men han havde med det for Bjergboere
og Fremsynte egne Instinkt følt, at Vand var i
Nærheden
Vi mærkede snart, at jo længere vi kom, desmere
fjernede vi os fra Strømmen, hvorfor vi atter vendte
om, og Hans standsede der, hvor Larmen var lydeligst.
Jeg satte mig ned og overlod mig paansyt til Fortviv-
lelsen. Jeg havde Overflod af Vand to Fod fra mig
men var skilt fra det ved en tyk Granitmur. Hans
betragtede mig, og jeg troede at se et Smil om hans
Læben Derpaa reiste han sig op og tog Lampen, og
jeg fulgte efter. Han gik hen til Muren, lagde Øret
til og lyttede meget omhyggeligt, idet han bevægede
Hovedet op og ned langs Fjeldet. Han søgte efter det
Sted, hvor Larmen var thdeligst og fandt, at dette
var 3 Fod over Gulvet. Jeg fulgte hans Bevægelser
med spændt Opmærksomhed og vovede neppe at gjætte
hans Mening. Pludselig greb han et Spæt og begyndte
at bearbeide Muren.
»Vi ere reddede«!« udbrød jeg.
.,Ja!« raabte Onkel lidenskabelig. »H·ans har
Ret. Hvilken prægtig Ide! Det havde ikke faldt
os ind.«
Hvor simpelt end dette Middel var, vilde vi dog
aldrig have fundet paa det. Det var ogsaa et meget
farligt Foretagende, thi svi kunde let bevirke et Stenskred,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
