Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 6 6
xxan
Lnrdag den 15de August. Samme ensfor-
mige Hav og intet Land isigtez Horizonten syntes meget
fjern. Jeg var endnu noget tung i Hovedet efter min
Drøm. Onkel var i slet Humør-, speidede gjennem
Kikkerten i alle Retninger og lagde derpaa Armene
overkors med en ærgerlig Mine. Jeg noterede i Jom-
nalen, at han holdt paa igjen at gribes af sin
tidligere Utaalmodighed. Der behøvedes alle mine Farer
og Lidelser for at faa ham til at vise Tegn paa Del-
tagelse, men efterat jeg var bleven helbredet, gik Naturen
over Optugtelsen. Hvad Aarsag havde han vel des-
uden til at sare op? Seilede vi ikke under de gunstigste
Omstændigheder, og ilede ·vi ikke afsted med rivende
Fart?
»Du lader til at være urolig, Onkel!« sagde jeg
ved at se ham saa ofte føre Kikkerten til Øiet
»Urolig? Nei!«
»Utaalmodig i al Fald.«
»Jeg kan nok have Grund til det.«
»Farten er dog tilfredsstillende.«
»Hvad bryder jeg mig derom! Det er ikke Farten,
som er for liden, men Søen, som er for stor.«
Jeg huskede paa, at da vi gik ombord, havde Pro-
fessoren antaget, at denne Hule var omtrent 30 Mile
lang; nu havde vi allerede gjennemreist en 3 Gange
saa lang Strækning uden at faa Øie paa de sydlige
Kyster.
»Dette fører os ikke ned mod Jordens Centrum,«
raabte Onkel ærgerlig, »vi tabe en kostbar Tid, og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
