Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Farer, vi udsætte os for, ved at møde disse antediln-
vianske Uhyrer!«
! »Lad det kun gaa, som det gaarl««
Fortvivlet vendte jeg mig om til Hans, men han
sad som sædvanlig ubevægelig og nbvielig paa sin Plads
ved Roret.
Det maatte være et vidunderligt stort Dyr, siden
vi paa en saadan Afstand, næsten 12 Mile, kunde se
de Vandsniler, som det ndsendte gjennem sine Blæse-
huller· At flygte vilde være det sornnftigste, men vi
vare ikke komne hertil for at være fornuftige. Vi sei-
lede derfor fremdeles samme Koan, og jo nærmere vi
kom, desto større blev Vandspringet. Hvad kunde det
være for et Uhyre, som kunde rumme saameget Vand,
og siden uophørligt sprøite det ud igjen?
Klokken ·8 om Aftenen vare vi neppe 2 Mile fjer-
nede fra det; dets umaadelige, sorte og ujevne Legeme
laa som en Ø i Havet. Var det et Sandsebedrag
eller forblindede Rædselen mig? Dette Spørgsmaal
maatte jeg opkaste mig selv, thi det forekom mig, at
Dyret var over 1000 Favne langt. Hverken Cuvier,
Blnmenbach eller nogen anden berø1nt Naturforsker om-
taler en saadan Skabning. Dyret laa ubevægeligt og
syntes at sove, og Havet formaaede ikke at bevæge det.
Vandsnilen, som ndslyngedes til en Høide af 500 Fod,
faldt ned igjen med bednvende Larm som en voldsom
Regn. Vi foer som vanvittige Mennesker lige mod denne
store Masse, for hvem 100 almindelige Hvalfiske ikke vilde
være tilstrækkelig til en Dags Føde. Jeg blev grebet
af en ubeskrivelig Rædsel, vilde ikke komme Uhyret nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
