Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Flammestraaler. Onkel laa udstrakt saa lang han var,
og Hans sad bestandig paa samme Plads og tspyttede
bogstavelig Jld og Flammer. Derpaa blev Alt mørkt.
Tirsdag den 25de August. Jeg vaagnede
op af en lang Besvimelse-· Samme Veir, Lynene foer
afsted i alle Retninger som en Rede fuld af Slanger,
der var kastet ud i Luften. Bestandig ilede vi afsted
med samme vanvittige Fart, vi maatte allerede have
passer-et England, Kanalen, Frankrige ja maaske hele
Europa.
Pludselig hørte vi en ny Larm, vi lyttede, det
maatte være Søen som brød mod Klipperne . . . .
Men i det Tilfælde— — ————————··
xxxVL
Her ender Skibsjournalem som heldigvis blev red-
det efter Skibbrudet. Hvad der foregik, idet Flaaden
stødte mod Strandens Skjær-, kan jeg ikke sige. Jeg
blev kastet overbord, og at jeg undgik at knuses mod
de steile Klipper, skylder jeg Hans, som med kraftig
Arm rev mig op af Afgrunden og bar mig hen paa
en glødende hed Strandbred, hvor han lagde mig ned
ved Siden af Onkel. Derpaa vendte han atter tilbage
for at redde efter Skibbrudet, hvad reddes kunde. Jeg
var aldeles sønderknust af Sindsbevcegelse og Træthed,
kunde ikke tale og behøvede mere end en Time for at
komme til mig selv igjen. Regnen, som den hele Tids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
