Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXX - XXXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213 «.
»Ncerme vi os da et brændende Arnested?« raabte
jeg, da Heden pludselig tiltog.
»Nei! det er umuligt!« svarede Onkel.
»Klippen er imidlertid brændende hed!« sagde jeg,
efterat have følt paa den. J samme Øieblik kom jeg
·ncer Vandet og maatte hurtigt trække Haanden til mig.
»Vaudet er kogende1« raabte jeg.
Professoren svarede blot med en hæftig Gebærde
Jeg grebes pludselig af en uovervindelig Rædsel,
som jeg ikke kunde frigjøre mig for. Jeg havde Følel-
sen af en nær foreftaaende Katastrofe, frygteligere end
den dristigste Indbildningskraft kunde undfange den. En
i Begyndelsen ubestemt og dunkel Jde blev lidt efter
lidt til Vished, jeg vilde forjage den, men den vendte
stedse haardnakket tilbage. Nogle uvilkaarlige Iagt-
tagelser ftyrkede min Overbevisning; i den tvivlsomme
Belysning bemærkede jeg uregelmcesfige Bevægelser i
Granitlagene, en Naturbegivenhed var øiensynligt ifærd
med at finde Sted, hvori Elektriciteten spillede en Rolle.
Dertil kom den overordentlige Hede og det kogende
Vand —- —
Jeg vilde fe paa Kompasset, men dette viste alde-
les galt.
xxxxL
Kompasnaalen hoppede voldsomt fra Pol til Pol,
gjennemløb alle Rosens Streger og dreiede sig rundt,
som om den var bleven svimmel. Jeg vidste vel, at
efter de mest antagelige Theorier er Jordskorpen aldrig
i fuldstændig Ro, de indre Bestanddeles Opløsning, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
