Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Som man ser, var ikke Professoren nogen stor
Beundrer af Naturen. Jeg maatte følge de Andre,
uagtet jeg havde glemt al Nød og Træthed og gjerne
endnu skulde have tilbragt nogle Timer paa dette Sted.
Som før sagt var Skraaningen meget steil, saa at vi
mere gled end gik gjennem Aske og Grus og maatte
tage os iagt for de Strømme af glødende Lava, der
strakte sig nedover som Jldslanger. Medens vi stege
ned, lod jeg Munden løbe, thi min Indbildningskraft
var altfor levende, til at jeg kunde være taus.
»Vi ere i Asien tæt ved Jndiens Kyster, paa de
malaiske Øer, midt ude iHavet,« raabte jeg, »vi have
reist tvoers igjennem Jorden og befinde os paa den
Europa modsatte Side af Kloden.«
»Men husk paa Kompasset,« sagde Onkel.
»Ja, dersom vi skulle tro Kompasfet, saa maa vi
hele Tiden have gaaet nordover.«
»Det maa saaledes have vist feil.«
»Det er ikke tænkeligtl«
»Med mindre at dette skulde være Nordpolen.«
»Nordpolen! det kan det ikke være, men —— —«
Det var aldeles uforklarligt, og jeg vidste ikke,
hvad jeg skulde tænke.
Eftersom vi nærmede os den grønne smilende Egn,
begyndte Hungeren og Torsten at plage mig. Heldig-
vis kom vi efter 2 Timers Gang til et smukt Landskab,
hvor der fandtes en Mængde Oliventrær, Granattrcer
og Vinranker, som ikke syntes at have nogen speciel
Eier, men selv om saa var, gjorde vor Nød og Trang
os mindre nøieseende. Hvilken Nydelse var det ikke at
presse de saftige Frugter mellem Læberne og at veder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>