- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
5

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I.



Den Luft, der laa under Lindetræernes
Kroner, havde vugget sig frem over den brune
Hede og de tørstige Marker; den var bleven
baget af Solen og støvet af Vejene, men nu
var den renset af det tætte Løvhang, svalet
af de kølige Lindeblade, og Duften af Lindens
gule Bloster havde gjort den fugtig og givet
den Fylde. Nu laa den og blinkede stille og
saligt op i det lysegrønne Hvalv, kærtegnet
af sagte dirrende Blade og af hvidgule
Sommerfugles flimrende Vingeslag.

De Menneskelæber, som aandede denne
Luft, vare svulmende og friske, den Barm, den
højnede, var ung og spæd. Barmen var spæd
og Foden var spæd, Midjen smal, Væksten
slank, og der var en vis mager Styrke i den
hele Skikkelse. Frodigt var kun det stærke,
dunkeltgyldne Haar, der halvt var bundet og
halvt hang løst; for den lille, mørkeblaa
Fløjelshue var gleden af og hang om Halsen
i sine knyttede Hagehaand ned paa Ryggen
som en lille Munkehætte. Ellers var der intet
Klosterligt ved Dragten; en bred og
ligeskaaren Lærredskrave slog ned over en
lavendelblaa Hvergarnskjole med korte og vide,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/1/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free