Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten hang ned til Jorden, nogle højryggede
Stole med Sæder af haardt, blankslidt Læder
og et lille, grønmalet Skab, der hang højt oppe
paa Væggen, andet var der ikke derinde.
Som Erik Grubbe nu sidder der i Mørkningen,
kommer hans Husholderske, Ane Jensdatter,
ind med et Lys i den ene Haand og en
Stob pattevarm Mælk i den anden. Stoben
sætter hun for ham, selv sætter hun sig ved
Bordet og Lyset foran sig, dog giver hun ikke
Slip paa Stagen, men sidder og drejer den
rundt med sin store, røde Haand, der glimter
af mange Ringe og store Stene.
„Aaja saamænd ja!” sagde hun som hun
satte sig.
„Hvad er det?” spurgte Erik Grubbe og saa’
hen paa hende.
„Aa, En kan da nok give sig, naar En har
støj et om til En hverken aarker eller sanser!”
„Ja! — travle Tider! — Folk faar de
Sommerdage rende den Varme op, de om Vinteren
skal sidde i.”
„Ja! — I snakker! — der er Maade med Alting,
men Hyvl i Grob og Hamler i Gras det er
en lied Kongkyren[1]. Jenne er En om Alting;
de indenoms Piger er Trallier tilhobe,
Kjærrestsladder og Byssens Nyt, det kan de nok
kom’ igjennem; gjør de Nøj, saa gjø’ di ed
skidt, aa gyres skal ed aa det te Gavns; men
hvem der kommer te ed, de æ misæl A. Wulborg
æ syg aa Stine aa Buel, de Malosier [2], de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
