Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu sætte Smag paa en Tønde ægte Mumme,
vi forgangen fik hentet hjem fra Viborrig; hun
er baade god og tysk endda jeg ikke kan
skønne at Tolderen har mærket hende.”
Ølkruse og en stor Tudekande af Ibentræ
og siret med Sølvringe blev sat frem.
Saa drak de hinanden til.
„Heydenkamper! ægte, adelig Heydenkamper!”
udbrød Præsten med en Stemme, der
skjalv af Begejstring og Rørelse, og da han
salig lagde sig tilbage i Stolen, havde han
næsten Taarer i Øjnene.
„I er en Kendere, Hr. Jens!” smiskede Erik
Grubbe.
„Ak, hvad Kendere! vi ere fra igaar og vide
Intet,” mumlede Præsten aandsfraværende,
„ellers tænker jeg paa,” fortsatte han med
hævet Røst, „om det skulde have sin Rigtighed
med det, jeg har ladet mig fortælle om
de Heydenkampers Bryghus. — Det var en
Frimestere, der fortalte mig det, en Gang
deroppe i Hannover, den Tid, jeg rejste med
Junker Jørgen. — Se! han sagde, at de begyndte
altid deres Brygning en Fredag Nat, men inden
Nogen fik Lov at røre sin Haand til
Nogenting, maatte han gaa hen til Oldgesellen
og lægge sine Hænder paa den store Vægt og
sværge ved Ild og Blod og Vand, at han ingen
hadske og onde Tanker gik og bar paa, for
det vilde gøre Øllet Skade. Han fortalte
ogsaa, at Søndag Morgen, naar Kirkeklokkerne
begyndte at gaa, saa slog de alle Døre og
Vinduer og Lemme op for at det kunde ringe
ind over Øllet; men det Fornemste det blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
