Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vognene holde stille midt paa Gaden, Tje-
nestefolk sætte deres Kurve og Spande fra sig
i Bislag og Porte, og hist og her komme En-
kelte hastigt ud af Husene, iførte deres bedste
Klæder, røde i Ansigtet af Anstrengelse, og
de se sig forbavsede omkring, se nedad dem
selv, fare omkring blandt Folk og snakke iv-
rigt for at lede Opmærksomheden bort fra
deres pyntede Udseende. Hvad tænke de paa?
og hvorfra komme alle disse lurvede, drukne
Mandfolk? Det vrimler af dem, de rave og
raabe, kævles og falde, de sidde paa Trappe-
stenene og er syge, de skoggerle, jage efter
Fruentimmerne og vil slaas med Mændene.
Det var den første Rædsel — Instinktets
Rædsel. Over Middag var den forbi. Man
var bleven kaldt til Voldene, havde arbejdet
med Helligdagskræfter, havde set Grøfter dy-
bes og Brystværn højnes under sin Spade; Sol-
dater vare trukne forbi, Haandværkssvende,
Studenter og Adelstjenere holdt Vagt med al-
skens sære Vaaben, Kanoner var kørt op, Kon-
gen var reden over Volden og man vidste han
vilde blive, — der var Rimelighed i Tingene,
man blev rimelig selv.
Dagen efter blev der hen paa Eftermiddagen
sat Ild paa Forstaden udenfor Vesterport.
Brandlugten drev ind over Staden og gjorde
Folk urolige, og da det i Skumringen, mens
Ilden kastede sit røde Skær over Fruetaarns
vejrgraa Mure og spillede i de gyldne Kugler
paa Petri Kirkes Spir, hed sig at Fjenden kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
