- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
47

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af Dydernes hvide Lam? Og er da den, som
lægger en saadan Verden øde, at agte bedre
end en Ildstiftere eller en Voldsmand eller en
Marktyv? og I vide, hvad Straf det bør sig en
Saadan at lide og udstaa.”
Det var nu bleven ganske mørkt og Folke-
skaren omkring Prædikanten saas kun som en
stor, sort, sagte bevæget og stadig voksende
Masse.
,,Den anden Post er denne, at Mennesket er
en Mikrotheos, det er: en Afspejling eller Lig-
nelse af Gud den Almægtigste. Og ér den, der
forgriber sig paa Guds Afbillede, ikke at agte
slemmer’ end den, der stjæl’ Kirkens hellige
Kar eller Klæder eller øver Vold mod et Kirke-
hus? og I vide, hvad Straf det bør sig en Saa-
dan at lide og udstaa.
,,Den sidste og tredje Post er denne, at først
haver Mennesket Pligter imod sin Gud og er
skyldig for hannem ideligen at kæmpe og
stride, iført et rent Levnets skinnendes blanke
Rustning og omgjordet med Sandhedens skæ-
rendes Glavind. Saadan berust falder det han-
nem til at stride, en Herrens Stridsmand, søn-
derrivendes Helvedes Strube og søndertrædendes
Helvedes Bug. Derfor bør det os at lade den le-
gemlig’ Sværd blive i sin Sted, thi visseligen,
vi have nok at bemøde os med den aandelig’!”
F ra begge Ender af Gaden saas nu og da
Folk komme, der lyste sig hjem med smaa
Haandlygter. Efterhaanden som de stødte paa
Forsamlingen, stillede de sig op blandt de
Yderste, saa der snart var dannet en bugtet
Halvkreds af blinkende Smaalys, der sluktes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/1/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free