Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Sildeskude han er bange for at Svensken
han skal tage? Eller ynker han sig for der vil
blive Stilstand i hans Handel og mener hans
Safran vil tabe Kraften og Muggen falde i hans
Pebber og Paradiskorn? Styversjæl han er!
Som der intet var andet for en god Borgere
at tage sig nær end om hans sølle Kram gaar
Satan i Vold, nu det tegner til Fald baade for
Konge og Rige!”
,,Hr. Gyldenleu!”
,,Aa, gaa han Helved i Vold med hans Be-
grædelser!”
„Nej, Hr. Gyldenleu!” sagde Daniel højtide-
ligt og traadte et Skridt tilbage, „for hverken
klager jeg over Bræk paa Næring eller Forlis
af Penge eller Penges Værd; jeg kerer mig de
Duvel og en Døjt om Sild og Safran, men skik-
kes væk som en Spedalsker eller en Landsens
Uærlig haade af Officiers og Gemene, det er en
Syndigheds Uret imod mig, Hr. Gyldenleu; —
derfor har jeg ligget i Græsset inat og tvinet
som en skamskabet Hund, der er lukket ude,
for dét har jeg krympet og krænget mig som
det usseligst’ krybendes Dyr og raabet til den
Himmerigs Gud i min Sørgelighed og Vanmagt,
og er gangen i Rette med hannem, hvi jeg
aleneste skal plat forkastes, hvi min Arm skal
ses an for vissen og uduelig til at føre Vaaben
og Gevær, aldenstund der rustes ud baade Tje-
nere og Handtværksburscher ...’
„Men hvem den skinnendes Satan har da
viset ham af?”
„Jo, Hr. Gyldenleu, jeg løb mig til Voldene
ligesom de andre de løb; men kom jeg til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
