- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
59

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Kinderne, hans Øje stirrede begærligt og
betaget efter den hvide Røg og da han talte,
var der en sælsom Skælven i hans Stemme.
„Daniel!” sagde han, „op ad Formiddagen
kan han melde sig hos mig og bryd han sig
intet om det, jeg sagde.” Saa gik han hastigt
henad Volden.
Daniel saa’ beundrende efter ham, saa suk-
kede han dybt, satte sig i Græsset og græd som
et ulykkeligt Barn græder.
* * *
Det var hen paa Eftermiddagen. En stærk,
ujævn Vind blæste gennem Byens Gader og
hvirvlede Skyer af Spaaner, Halmstumper og
Støv et Steds fra og et andet Steds til. Den
rev Tagstenene løse, stemmede Røgen ned i
Skorstenene og fo’r ilde med Skiltene.
Farvernes lange, mørkeblaa Faner kastede
den i Vejret i dunkle Buer, smældede dem ud i
sorte Bugter og surred dem rundt om de svaj-
ende Stænger. Rokkedrejernes Hjul gyngede
rastløst frem og tilbage, Bundtmagerskiltene
slog med de laadne Haler og Glarmestrenes
pragtfulde Glassole svinged og blinked i vild-
som Uro om Kap med Badskærernes blankt
polerede Bækner.
I Baggaardene slog det med Lemme og
Luger, Hønsene m aatte krybe i Ly bag Tønder
og Skur, og selv Svinene blev urolige i deres
Stier, naar Vinden peb ind til dem gennem
sollyse Sprækker og Fuger.
Trods Blæsten var det trykkende hedt; det
blæste Varme ned.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/1/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free