Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At Soldaterne og Voldmandskabet forgudede
ham, var nu intet Under, thi han havde ganske
sin Faders, Kong Christians, folkevindende Ga-
ver. Men ogsaa i andre Henseender havde han
taget Arv efter ham, han havde faaet baade
hans Hidsighed og hans Umaadelighed, men
ogsaa en Del af hans Begavelse, hans Raad-
snarhed og hans Overblik. Han var meget lige-
frem; flere Aars Ophold ved udenlandske Hoffer
havde ikke gjort nogen Hofmand ud af ham,
ja, han var ikke en Gang nogenlunde beleven,
til daglig Brug var han stødende ordknap og i
Tjenesten lukkede han aldrig sin Mund op
uden at han bandede og svor som den geme-
neste Matros.
Men Soldat det var han. Trods sin unge
Alder, han var kun otte og tyve Aar, ordnede
han Byens Forsvar og ledede de farefulde, men
vigtige Udfald med en saa overlegen Indsigt og
en saa stor Modenhed i Planerne, at Sagen
næppe havde været i saa gode Hænder hos no-
gen anden af Frederik den Tredjes Mænd.
Det var derfor rimeligt, at hans Navn for-
dunklede alle andre, og at Vinkelpoeterne i
deres versificerede Beretninger om Udfaldene
tilraabte ham: ,,du sejerkronte Gyldenløv, du
Danmarks Fiende-Frelse”, eller hilste ham med
et: ,,o, hil dig, hil du nordisk’ Mars, du tapre
David danske,” og ønskede ham at hans Liv
m aatte vorde som et cornu copiae eller Over-
flødighedens Horn, fuldt med Ros og Ære,
Sundhed, Velstand og Lykke; og det var saare
naturligt, at mangen stille Aftenandagt endte
med en Bøn til Gud om ogsaa fremtidigen at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
