Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja, jeg forstaar,” svarede Marie og saa’ al-
vorligt op paa ham, „det er jo kuns et Barn, I
taler til.” Hun nejede ceremonielt og tog efter
Knipletøjet.
„Tøv lidt, lille Jomfru!”
„Aa nej, lad mig intet incomodere Eder
længer.”
„Hør nu,” sagde han og greb hende haardt
om Haandledene og bøjede hende over mod sig
over Kniplebordet, „hun er mig for Gud en
vanskelig Person, m en,” hviskede han, „har
En bedet mig Goddag med et Øjekast som det,
hun saa’ paa mig med, saa vil jeg intet, at En
en Haandevending efter hilser mig saa fattigt
Farvel, jeg vil det intet — saa — kys hun
mig nu!”
Marie trykkede med Taarer i Øjnene sine
skælvende Læber mod hans, han slap hende og
hun sank ned ved Bordet, med Hovedet hvi-
lende paa sine Arme.
Marie var ganske fortumlet. Baade den
Dag og den næste havde hun en dump For-
nemmelse af Trældom, af at hun ikke var fri
længer. Det var hende som var der bleven sat
en Fod paa hendes Nakke, som var hun bleven
traadt i Støvet og ikke kunde rejse sig igen.
Men det var ingen bitter Følelse, der var ingen
Trods i hendes Tanker, ingen Ønsker om Hævn
var der. En sælsom Ro var kommen over
hendes Sind, ingen flyvende Tog af brogede
Drømme og heller ingen Længsler mere. Over-
for Ulrik Christian følte hun ikke noget Be-
stemt, hun vidste blot at hvis han sagde: kom,
maatte hun komme, hvis han sagde: gaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
