Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sten hver eller hveranden Dag og Marie
Grubbe blev mere og mere optaget af ham.
Naar ban var borte, var der øde og livløst i
den gamle Gaard, syntes hun, og hun længtes
efter ham som den Søvnløse længes efter at
det skal blive Dag, men naar han saa kom,
var hendes Glæde dog aldrig fuld og fri, hun
følte sig altid saa usikker overfor ham.
En Nat drømte hun at hun saa’ ham ride
gennem den tætopfyldte Gade ligesom hin
første Aften, men der lød ingen Jubel og alle
Ansigter saa’ koldt og ligegyldigt paa ham,
hun selv blev bange i Tavsheden og turde ikke
smile til ham, men gemte sig bag Hoben; da
saa’ han sig om med et spørgende, underlig
vemodigt Blik, og det fæstede sig paa hende,
det Blik, og hun trængte sig frem gennem
Folkestimlen, kastede sig ned lige for hans
Hest, og den satte sine kolde Jernsko paa hen-
des Nakke ....
Hun vaagnede, satte sig op i Sengen og saa’
sig forbavset om i det kolde maanelyse Kam-
mer: ak, det var kun en Drøm! og hun suk-
kede, hun vilde dog saa gerne vise ham, hvor
højt hun elskede ham. — Ja saadan var det,
hun havde ikke vidst det før, hun elskede ham.
Det blev hende som hun laa i Ild, ved den
Tanke, det flimrede for hendes Øjne og alle
Hjertets Pulse banked, banked, banked. Hun
elskede ham; hvor det var forunderligt at sige,
hun elskede ham! saa herligt var det, saa stolt,
saa mægtigt virkeligt, men dog saa uvirkeligt.
Herregud, hvad kunde det hjælpe, hun el-
skede ... og hun fik Taarer i Øjnene af Medli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
